Fejlfinding på ladeboks

Fejlfinding af ladeboks

Hvad gør du, når du ikke kan oplade din elbil?

Kan du ikke oplade din elbil? Så kan der være mange årsager og fejlkilder til, at ladeboksen ikke vil oplade. I mange tilfælde vil fejlen skyldes en anden del end ladeboksen – og det dækker dit serviceabonnement ikke. 

Hvad indeholder serviceabonnementet?

Med et serviceabonnement på din ladeboks stiller vi (virksomheden) garanti på ladeboksen i serviceabonnementets periode. Det vil sige, at vi sørger for, at du altid har en ladeboks, som er i stand til at levere strøm til din elbil. Udefrakommende parametre er derfor ikke en del af denne abonnementsaftale, og derfor vil konstatering af andre fejlkilder blive faktureret særskilt. 

Nedenfor kan du læse om hvilke fejlkilder, som kan have indvirkning på din opladning. 

Mulige fejlkilder

Defekt ladekabel

Dit ladekabel sørger for, at kommunikationen mellem elbil og ladeboks fungerer korrekt. 

Softwareopdateringer 

Hvornår er din bil sidst blevet opdateret? Det kan have indvirkning på din opladning.

Manglende strøm 

Du kan risikere, at én enkelt fase-sikring er sprunget ude ved vejen til dit hus.

Udtørret jord

Har der været en lang tørkeperiode? Så kan din jordforbindelse være blevet dårligere.

Fejl på sikringsgruppen

Ligesom alt andet elektronik kan sikringsgruppen være defekt – så skal den udskiftes. 

Fejl-40

Har du sørget for at bilen er låst, vinduerne rullet op, WiFi korrekt forbundet og timeren slået fra? 

Det kræver en større fejlfinding på ladeboksen

Har du problemer med opladningen, så kan det kræve en større fejlfinding på din ladeboks. Vi anbefaler dog altid at man først gennemgår nogle af de gængse fejlkilder selvstændigt. Det kan fx være afprøvning med et andet ladekabel, kontrollere at bilen ikke har en timer indstillet, forsøge at oplade på en offentligt AC ladestation i byen. Har du stadig problemer vil næste skridt være at få en tekniker ud og efterse installationen og i sidste tilfælde udskifte ladeboksen.