Har du en Easee ladeboks installeret?
Det Svenske Elsäkerhetsverket har indført et salgsforbud mod Easee-ladebokse i Sverige, og det samme er sket i Danmark. Dette sker fordi Elsäkerhetsverket har vurderet at Easee´s ladebokse ikke lever op til gældende krav for fejlstrømsrelæer, da alle deres ladebokse er udstyret med en elektrisk fejlstrømsafbryder, og ikke et elektromekanisk fejlstrømsrelæ.
Bilejere kan fortsat trygt bruge boksen
Da boksene også er solgt i Danmark, har FDM været i kontakt med den danske myndighed på området, Sikkerhedsstyrelsen, for at høre, hvordan danske elbilsejere skal forholde sig til de svenske myndigheders udmelding.
”De svenske myndigheder har ikke forbudt anvendelse af ladeboksene. De vurderer ikke, at der er risiko for personskade ved at anvende ladeboksene, og de har heller ikke fået anmeldelser om ulykker med ladeboksene. Sikkerhedsstyrelsen vurderer ikke, at der er nogen umiddelbar fare ved at anvende ladeboksene.”, skriver kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen Lone Brose i en mail til FDM.
Sikkerhedsstyrelsens udmelding kommer efter dialog med Elsäkerhetsverket i Sverige.
drivee har fokus på ekstra sikkerhed i alle installationer
Alle drivee´s installationer er udført med et kombirelæ (frem for en normal automatsikring) foran hver ladeboks, hvilket betyder, at hvis der skulle ske en fejl, som ikke registres af Easee ladeboksen, så slår kombirelæet i eltavlen fra.
Det har altid været en vigtigt for os i drivee, at garantere sikkerheden i vores installationer, derfor installerer vi som standard et kombirelæ foran alle ladebokse der bliver installeret, ligesom vi altid kontrollere overgangsmodstanden til jord, og sørger for den er under 100 ohm. Det er vigtigt at notere, at vi med kombirelæet sørger for, at der er et ekstra sikkerhedslag, end blot den typiske automatsikring.